Tidligere topscorer i retten

Den tidligere superligatopscorer for VFF, Heine Fernandez, smadrede bil i kæmpebrandert, skriver mx.dk.

heine_fernandez.jpg

Den tidligere forward i Viborg FF Heine Fernandez er onsdag formiddag mødt op i retten i Svendborg.

Han er tiltalt for spirituskørsel og for at forsøge at stikke af fra et voldsomt trafikuheld sidste sommer, skriver mx.dk

Promille på 2,57

Ifølge anklageskriftet mistede Heine Fernandez med en promille på 2,57 herredømmet over sin bil, da han tidligt om morgenen 7. juli 2013 var på vej gennem den lille fynske landsby Bovense ved Nyborg.

Vidner har overfor mx.dk forklaret, at bilen røg af vejen, smadrede ind gennem to blomsterkummer af beton, væltede et el-skab og en hæk og brød i brand.

Politiets anklager kræver, at Heine Fernandez idømmes både fængsels- og bødestraf, samt en ubetinget frakendelse af kørekortet, skriver mx.dk.

Seneste: Fik dom

Ud på eftermiddagen fik Heine Fernandez sin dom. Han skal udføre 30 timers samfundstjeneste efter at han er blevet kendt skyldig i sprtikørsel og i at forsøge at stikke af fra et biluheld. Det skriver mx.dk.

 Udover samfundstjenesten, skal den tidligere Superliga-topscorer også betale en bøde på 5.500 kroner og han mister sit kørekort de næste tre år.