Taber kampen mod fedme

Undersøgelse viser, at midt- og vestjyske kvinder har sværest ved at smide kiloene. Viborg Kommune giver op, og fokuserer i stedet på overvægtige børn.

Fed_kvinde001.jpg

 

Den ene kampagne efter den anden. Viborg Kommune har forsøgt stort set alt, men lige lidt har det hjulpet. De voksne - og især kvinderne - kan ikke tabe sig, så nu rettes i stedet fokus mod de overvægtige børn.

Sammen med børneafdelingen på Viborg Sygehus har Viborg Kommune søsat et projekt om sund livsstil for overvægtige børn - et projekt, der skal foregribe begivenhedernes gang - og fange fedmen, før den bliver et uoverskueligt problem.

- Vi lægger hovedvægten på børn og unge, fordi vi her får mest sundhed for pengene. Helt enkelt, er der tale om en nøgtern overvejelse - det er her vi kan lave om på noget, siger Karl Engelbrecht, der er chef for Sundhed og Forebyggelse i Viborg Kommune.

Se indslag her: