Syning, vævning og broderi er blevet populært: - Jeg er glad for, at den her kulturarv bliver reddet nu

Selv om håndværk og håndarbejde ikke længere er en nødvendighed, er der stadig stor interesse for fagene. Det mærker de på Skals Højskole.

Engang var håndværk og håndarbejde en nødvendighed. Den eneste måde, man kunne skaffe smukke broderier, vævede tæpper og tekstiler, var ved at lave det selv.

Selv om alt i dag kan købes, er der alligevel mange, der nyder at lave håndarbejde og selv fremstille tøj, tæpper og puder.

Den tendens mærker de på Skals Højskole. Hvert år tager godt 1200 på kortere eller længere kurser for at lære de gamle håndværk.

- Der er mange, der søger vores kurser. Man kan være 20 år eller være i 70’erne og sidde side om side. Man kan komme fra Island, Færøerne og Japan. Man kan lære så meget af hinanden, og det er hele højskoletanken, siger Helle Mogensen, forstander på højskolen.

Højskoleforstander Helle Mogensen mærker en stor interesse for de kreative fag.
Højskoleforstander Helle Mogensen mærker en stor interesse for de kreative fag.
Foto: Rigmor Sams, TV MIDTVEST

Idéen om at lære de gamle håndværk var hele tanken bag højskolen for design og håndarbejde. Og det er stadig nogle klassikere, der hitter i lokalerne i Skals.

- Det er de klassiske fag som syning, vævning og broderi. Det har det været alle årene, siden skolen startede i 59, fortæller Helle Mogensen.

Fornyer fortiden

En tur rundt på højskolen summer af aktivitet.

I sylokalet er de ved at designe skjorter med fine detaljer. I vævning er farverige tråde spændt op på de store væve, og langsomt skabes viskestykker, tæpper og tørklæder. I broderilokalet danner nål og tråd farverige mønstre.

Hanne Melchiorsen binder historien og nutiden sammen i sit broderi.

- Jeg er ved at sy videre på en gammel lysedug, som min farmor har lavet engang. Så prøver jeg at modernisere den ved at lægge et nyt mønster ind over, så det bliver lidt anderledes og lidt mere moderne at kigge på, fortæller Hanne Melchiorsen fra Horsens.

- Jeg er ved at sy videre på en gammel lysedug, som min farmor har lavet engang, fortæller Hanne Melchiorsen far Horsens.
- Jeg er ved at sy videre på en gammel lysedug, som min farmor har lavet engang, fortæller Hanne Melchiorsen far Horsens.
Foto: Rigmor Sams, TV MIDTVEST

Netop det at forny fortidens arbejde betyder meget for hende.

- Det er en fornøjelse, fordi man føler, at man bruger det, som ens familiemedlemmer har lavet engang, så der er en sammenhæng i ens historie på en måde. Man kører videre i samme spor, og man tænker på, hvor meget tid de har brugt på det her og nogle gange under dårlige forhold.

- Vi sidder her med fine lamper og lup. Jeg tænker på de kvinder, der dengang sad med meget dårligere belysning, og alligevel har de lavet fint håndarbejde.

Hanne Melchiorsen binder historien og nytiden sammen i sit broderi
Hanne Melchiorsen binder historien og nytiden sammen i sit broderi
Foto: Rigmor Sams, TV MIDTVEST

Ikke bare et tørklæde

Også for Randi Meítil fra Færøerne betyder historie meget. Hun er opvokset med mor, mormor og fastre, der har lavet meget håndarbejde. Nu har hun taget et halvt år på højskole for også selv at lære de gamle håndværk.

- Det er en dejlig følelse at føle sig forbundet med alle dem, som er gået forud, og som har lært mig alt det her. Det kan jeg meget godt lide. Jeg sidder ofte og tænker på min mor, min bedstemor, tanter og grandtanter, som har lavet det her før mig, siger færingen.

Randi Meítil har vævet et tørklæde i bordeaux og blålige farver.
Randi Meítil har vævet et tørklæde i bordeaux og blålige farver.
Foto: Rigmor Sams, TV MIDTVEST

Randi Meítil har vævet et tørklæde i bordeaux og blålige farver, og det er ikke bare et tørklæde - det er et tørklæde med tanker og inspirationen fra hjemstavnen i Nordatlanten.

- Det er meget tilfredsstillende selv at have lavet det her, og der er mange minder og tanker vævet ind i det her tørklæde. Så når jeg flyver hjem til Færøerne, skal jeg have det på, og så håber jeg, der er nogen, der spørger, hvor jeg har købt det, for så vil jeg sige: Det har jeg selv lavet.

Tørklædet er lavet med tanker og inspirationen fra hjemstavnen i Nordatlanten.
Tørklædet er lavet med tanker og inspirationen fra hjemstavnen i Nordatlanten.
Foto: Rigmor Sams, TV MIDTVEST

Luksus med flere kvaliteter

Interessen for håndarbejde og de kreative fag er stor lige nu, men sådan har det ikke altid været.

- Jeg kan godt huske, dengang jeg kom rundt for at fortælle om broderi, vævning og syning, og folk ikke fattede, hvad jeg snakkede om, fortæller forstander Helle Mogensen og tilføjer:

- Det er en fantastisk kulturarv, og det ville være forfærdeligt, hvis vi ikke kunne det.

Arbejdet med de gamle teknikker er gået fra at være en nødvendighed til at være luksus, men en luksus med flere kvaliteter.

- Man fordyber sig og fremstiller samtidig et produkt. Har man siddet og vævet et tørklæde, så laver du det, du virkelig er glad for, og så kan du bruge det i mange flere år. Og så er det også bæredygtigt, pointerer Helle Mogensen.

I vævning er farverige tråde spændt op på de store væve, og langsomt skabes viskestykker, tæpper og tørklæder.
I vævning er farverige tråde spændt op på de store væve, og langsomt skabes viskestykker, tæpper og tørklæder.
Foto: Rigmor Sams, TV MIDTVEST

Selv om det er de samme sting og den samme teknik, så gør højskolen meget for at inspirere og sikre, at de gamle teknikker får et mere nutidigt udtryk.

Men vigtigst af alt:

- Jeg er rigtig glad for, at den her kulturarv bliver reddet nu, slutter forstanderen.