Svenskere: Må vi købe jeres guld?

To svenskere havde i weekenden indlogeret sig på Golf Hotellet i Viborg. Her kunne folk så møde op og sælge ud af den private guldsamling.

guldtilpenge.jpg

Gebisset kan være flere tusinde kroner værd. Det samme kan den gamle fingerring. Guld er nemlig kommet i høj kurs, efter finanskrisen har ramt os. Det har det svenske firma "Guld til penge Aps" fundet ud af. To repræsentanter fra firmaet er taget på Danmarks-turne for at få danskerne til at sælge det guld, de har gemt hjemme i skufferne. I denne weekend sad de klar med vægten på Golf-hotellet i Viborg.

Svag dollar sender guldet i vejret

På grund af finanskrisen er dollaren blevet svag på det internationale marked. Det betyder at flere i stedet vælger at investere i guld. Og med en stigende efterspørgsel, stiger prisen. Ifølge de to svenske opkøbere, bliver folk ofte overraskede over, hvor meget de faktisk kan få for deres guld. Guld-broen på billedet herunder indkasserede ejeren 3.000 kroner for.

Se mere i TV/MIDT-VEST søndag 19.30.

guldtaender.jpg