Sur smiley: Kritisabel hygiejne i slikbutik

Sliktrolden i Vestergade i Viborg fik en sur smiley og kæmpebøder efter Fødevarebestyrelsens besøg i september. Og det er ikke første gang slik-kæden er i problemer.

Sliktrolden_0.jpg

Beskidte lokaler, der flød med alt fra toiletruller til døde hvepse, en slush-ice og fryser med støv og mug og problemer med varemærkningen på slikket var noget af det, der mødte Fødevarestyrelsens rejsehold, da de i september aflagde Sliktrolden i Vestergade et hygiejnekontrol-besøg.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad lørdag.

Sliktrolden i Vestergade i Viborg fik en sur smiley og kæmpebøder efter Fødevarebestyrelsens besøg i september. I alt fik butikken fire bøder til en samlet værdi af 22.000 kroner.

- Det er ikke sædvanligt, at slikforretninger ser sådan ud. Sammenligner man med andre slikforretninger, var der mange fejl, siger specialkonsulent i Fødevarestyrelsens rejsehold, Henriette Mynster, der sammen med sine kollegaer tilbragte hele fire timer i butikken.

I følge Folkebladet så har to tidligere kontrolbesøg vist lignende lignende forhold.