Stort ryk-ind i Nævnenes Hus i Viborg

40 ud af 170 medarbejdere rykkede i dag ind i Det nye Nævnenes Hus i Viborg. Huset bliver en selvstændig styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Mange nye ansigter i Det nye Nævnenes Hus i Viborg.
Mange nye ansigter i Det nye Nævnenes Hus i Viborg.

I forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser skal fjorten nævn fra det nye år samles under en styrelse. I dag mødte de første - både "nye og gamle" - medarbejdere ind til første dag på den nye arbejdsplads i Jylland. Etableringen af Nævnenes Hus i Viborg er et led i regeringens plan for bedre balance i fordelingen af de statslige arbejdspladser i hele landet.

Udflytningen af arbejdspladser til provinsen betyder, at 40 medarbejdere i morges rykkede ind i Nævnenes hus i Viborg. 

- Det har selvfølgelig givet nogle udfordringer at have så mange nævn under sammetag, det bliver man nødt til at sige. Meget af det, som nævnene beskæftiger sig med, er jo topkompliceret stof. Men nu har flytning været kendt længe, så har vi fået rekrutteret rigtig gode folkChristian Lützen, direktør, Nævnenes Hus.

I alt bliver 170 medarbejdere samlet i det nye Nævnenes hus.