To store entreprenørmaskiner stjålet

I nat slap tyve afsted med to store maskiner fra Grundvad Maskinhandel ved Viborg

Udrykning-naer050712_2.jpg

Klokken kvart i to i nat blev en nabo til maskinstationen i Grundvad mellem Viborg og Karup vækket af maskinlarm. Han opdagede, at tyve var i gang med at stjæle to maskiner og ringede til politiet.

- De kørte derfra med maskinerne i retning af Frederiks, fortæller anmelderen Steen Nielsen.

Maskinerne var så store, at de ikke kan stå i en lukket lastbil, og derfor håber politiet, at flere vidner har set dem. Det drejer sig om en stor, mørk Valtratraktor og en grøn teleskoplæsser af mærket Deutz Fahr.

Flere lignende tyverier

Tyveriet i nat i Viborg er ikke det eneste af sin slags her i landsdelen. For fjorten dage siden blev der stjålet to Ferguson-traktorer ved Holstebro, og for halvanden måned siden slap tyve afsted med to rendegravere fra en maskinstation i Viborg.

Hvis nogen har set noget, der kan have forbindelse til tyveriet i nat, så ring til politiet på telefon 114.