Stor gårdbrand ved Viborg

Der er fredag aften brand i en halmlade nord for Ørum.

Brandpix
Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Flammerne har fredag aften godt fat i en stor landejendom nord for Ørum ved Viborg. Meldingen kom klokken 20.13, og brandvæsenet er klokken 21.20 fortsat i gang derude. 

Det er gårdens halmlade og fyr, som branden har fat i. Branden var en overgang så voldsom, at man frygtede, at den ville få fat i andre bygninger, men nu er branden kommet under kontrol. 

-  Der er stadig rigtig meget ild derude, men der er styr på det, siger Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Der er ingen fare for, at mennesker eller dyr kommer til skade ved branden.