Stenmoseskatten: Kæmpe møntfund ved Viborg

I starten af januar tog amatørarkæolog Sidse Stephensen sin metaldetektor med ud på en mark ved Sdr. Rind, lidt udenfor Viborg. Her havde hun fået lov af en lodsejer til at søge efter eventuelle historiske fund. Men der var ikke noget.

Ikke de første tre timer i hvert fald.

- Så tænkte jeg, at så går jeg tilbage til bilen. Og så nåede jeg lige op her til den hvide pind, fortæller Sidse Stephensen og peger på en tynd hvid pind, der står midt på marken.

- Så fandt jeg en borgerkrigsmønt. Så tænkte jeg, det var mærkeligt. Det var et mærkeligt sted. Så gik jeg fire skridt mere. Så fandt jeg en mere! Og i løbet af fem minutter der stod jeg med 13 mønter. Og så kunne jeg godt høre, når jeg kørte detektoren henover, det sagde bipbipbipbip. Der er sgu nok lidt flere end de 13 der, tænkte jeg.

Siden har Sidse Stephensen og en lille lukket gruppe af hendes detektorvenner fundet ikke mindre end 6673 mønter fra 1300-tallet. Det gør fundet til danmarkshistoriens største møntfund, fundet med detektor.

-Det er helt ubeskriveligt surrealistisk vildt at være med til at finde sådan noget her, lyder det begejstret fra amatørarkæologen.

Hvordan er mønterne endt der?

Forhistorien til skatten sætter også tankerne i gang.

- Der er en eller anden, der har gravet den ned. Og så er han afgået ved døden i et slag, eller tænk, hvis han har været ude på slaget ved Taphede, og så er han bare ikke kommet hjem igen. Og hans efterkommere har ikke vidst, hvor de skulle lede, gisner Sidse Stephensen og konkluderer:

- Der er jo bare i den grad en tragedie bag enhver skat.

Viborg Museums danefæansvarlige, museumsinspektør Mikkel Kieldsen, har været med på sidelinjen lige fra allerførste dag og ledet amatørarkæologernes afsøgning og opgravning af de cirka 200 kvadratmeter af marken, hvor skatten har ligget spredt ud over.

- Mønterne repræsenterer en stor historisk værdi, da de er med til at fortælle en helt særlig periode i historien. I otte år frem til 1340 var Danmark nemlig formelt og reelt uden konge, forklarer Mikkel Kieldsen.

Det betød at der var ufred i Danmark og at stormænd og udenlandske fyrster sloges om magten.

- Den store usikkerhed, som den manglende kongemagt medførte, fik folk til at gemme deres værdier, blandt andet ved at grave dem ned, forklarer han videre.

Danefæ

Viborg Museum håber at få lov at udstille skatten, når det nye bymuseum åbner i Viborgs domkirkekvarter om få år. Her bliver netop kongemagten i middelalderen et vigtigt tema.

Mønterne er danefæ. Det vil sige at de tilhører staten. Til gengæld får finderen af skatten en findeløn. En enkelt mønt giver normalt omkring 300 kroner.

Udover mønterne har amatørarkæologerne også gjort 86 sidefund, som små jernstykker og potteskår. De har sammenlagt brugt cirka 1400 timer på at lede efter skatten.

I dag, mandag, bliver det hele afleveret til nationalmuseet som skal beslutte, hvad der skal ske med møntfundet.