Stak af fra ledsaget udgang - nu er 28-årig mand anholdt

Den efterlyste blev uden dramatik anholdt på gaden i Sparkær.

Håndjern
Foto: Flemming Christensen

Torsdag eftermiddag lykkedes det Midt- og Vestjyllands Politi at anholde den 28-årige mand, som onsdag stak af fra den psykiatriske afdeling Søndersøparken i Viborg.

- Han blev anholdt på gaden i Sparkær. Det foregik stille og roligt, og nu er han tilbage på Søndersøparken, siger politiets vagtchef Carsten Henriksen.

Den 28-årige stak af fra personalet under en ledsaget udgang, og det fik politiet til at udsende en efterlysning med mandens navn og billede. Den 28-årige blev i efterlysningen beskrevet som udadreagerende.

- Vi har fået en masse gode tip, og det har vi været rigtig glade for. Men det var en vores patruljer, der aktivt ledte efter manden, der traf ham i Sparkær, siger vagtchefen.