Søren Papes forlovede overfaldet i København

Københavns politi har sigtet en mand for overfaldet.

Justitsminister Søren Papes samlever og forlovede Joshue Medina Vasquez blev natten til i dag overfaldet i København. Det skriver Københavns Politi på Twitter.

En mand er sigtet for hadforbrydelse og vold, og er fængslet frem til den 30. maj. Ifølge DR er der tale om knytnæveslag.

På det sociale medie skriver politiet, at de efterforsker sagen yderligere.

Justitsministeren skriver på Twitter, at de nu bearbejder oplevelsen og ser fremad. Han har ikke flere kommentarer.

 


Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien 112.