Solbrille-kup i Bjerringbro

Tyve forsvandt med 124 styk solbriller fra Skovs Optik.

140612_1Solbriller.jpg

Tyvene gik målrettet efter de dyre solbriller, da der natten til torsdag var indbrud i Skovs Optik i Nørregade i Bjerringbro.

Indehaveren af butikken, Inge Skov Hansen, oplyser, at de ubudne gæster forsvandt med 124 styk mærkevare-solbriller til en værdi af 156.000 kroner.

Alarmen fra butikken lød klokken 01.45. Tyvene kom ind ved at bryde en dør op og forsvandt hurtigt igen med to stativer med solbriller. De andre varer i butikken lod de være i fred.