Slut med en smøg i pausen: Flere kommuner indfører røgfrie arbejdstider

Først var der røgfrie restauranter og arbejdspladser. Nu skal medarbejderne også være røgfrie. I hvert fald i arbejdstiden.

Flere kommuner her i landsdelen, blandt andre Struer og Lemvig kommuner, har allerede indført røgfrie arbejdstider for de kommunalt ansatte, og fra august følger Viborg kommune trop.

- Vi er nødt til at agere som rollemodeller som kommunalt ansatte. Jeg tror, hvis man om ti år ser tilbage på, at vi ikke har gjort noget, så tror jeg, vi vil blive dømt for nøl, fordi det netop er så skadeligt, siger Åse Kubel Høeg, der er venstrekvinde og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune. 

Den røgfri arbejdstid kommer til at gælde alle kommunalt ansatte i Viborg. For eksempel de ansatte lærere på Viborg Ungdomsskole. Men blandt de ansatte er holdningen til rygeforbuddet i arbejdstiden ikke så utvetydig som fra politikerne, der har besluttet det. 

- Personligt synes jeg, det er ok, da jeg har en klar holdning til rygning. Men omvendt kan jeg også godt se, at det er et indgreb i personlige friheder, siger ungdomsskole lærer, Anders Mølbak.

- Jeg synes, at vi som samfund har en tendens til, at vi er blevet sådan mere snerpede i vores holdninger, siger Anders Mølbaks kollega, Mai-Britt Nipper. 

- Vi føler os krænkede over få ting, og hvis man stikker en lille smule ud, så skal man rettes ind, siger Mai-Britt Nipper, der selv er eksryger. 

Kommunaldirektør: Det giver altid nogle gnidninger

I Struer Kommune har personalet måtte nøjes med at ryge i fritiden i en del år. Kommunen indførte røgforbuddet i 2014.  

- Alt i alt, så synes jeg, vi må sige, at vi har gode erfaringer. Det giver altid nogle gnidninger, når man skal ind og implementere sådan nogle ting her, men hovederfaringer er jo, at holdningen til om man ryger samtidigt med, at man går på arbejde, den er cementeret på den måde, at det gør man ikke hos os, siger Mads Gammelmark, der er kommunaldirektør i Struer Kommune. 

Men rygeforbuddet rejser spørgsmålet om hvor langt arbejdsgivere som kommunerne kan og skal gå i forhold til medarbejdernes vaner. 

- Man har absolut et ansvar som samfund i det hele taget, men der er forskel på, tænker jeg, at have et ansvar og så at lovgive på et område, siger læreren Mai-Britt Nipper. 

- Når man gør noget forbudt, så ligger den en masse holdninger i det, synes jeg. Der er ikke plads til den brede folk. Det bliver meget ensporet i forhold til vi må og ikke må, siger Mai-Britt Nipper.

I Struer mener kommunaldirektøren, at det er en balancegang. 

Kan I ikke blande Jer for meget i, hvad medarbejderne gør og ikke gør i deres eget liv?   

- Jo. Altså nu er jeg jo selv lidt svær i det, ikke? Så nogen kunne mene, at skulle Mads Gammelmark ikke også tabe sig, før han fik folk til at holde op med at ryge. Jeg synes, der er nogle grænser omkring det. Der er sket nogle ændringer omkring for eksempel alkohol på arbejdspladsen. Der er konsensus omkring, at det er ok, at arbejdsgiveren siger, at vi drikker ikke i frokostpausen. Det ser jeg med på tilfredshed, at det er blevet sådan, siger Mads Gammelmark.  

- Røg er lidt på vej den samme vej. Når vi er inde i det her felt, hvor vi begynder at ramme en tone, hvor der er almindelig accept, så tænker jeg, at det er ok, siger kommunaldirektøren. 

Også i Viborg er det for social- og sundhedsudvalgsformanden det den ekstremt skadelige rygning, der er den afgørende forskel. 

Svarer det ikke til, at man vil forbyde medarbejderne at spise slik i arbejdstiden?   

- Jo, det kan du jo hævde. Så må de ikke spise, det ene eller det andet. Men hver fjerde dødsfald, det er faktisk ret meget. Det er der ikke af at spise. Det er der af sygdom relateret til rygning, så derfor er vi nødt til sige, det her, det er altså alvorligt, siger Åse Kubel Høeg.