Slidt Fisker må droppe Golden League

Viborg HK's venstrefløj, Maria Fisker, er efterhånden selvskreven på det danske damelandshold. I weekendens Golden League-stævne må hun dog blive hjemme.

maria_fisker.jpg

Den seneste måned har Viborg HK haft et begivenhedsrigt program med kampe i både den hjemlige liga og på den internationale scene. Men truppen er smal, og det har tæret hårdt på de bærende kræfter.

Maria Fisker er derfor blevet bedt om at blive hjemme i domkirkebyen, mens resten af landsholdstruppen drager til Norge for at deltage i træningsturneringen Golden League.

- Når vi i lederteamet har truffet en beslutning om at lade Maria Fisker blive hjemme fra Norge, så er det, fordi hun er meget slidt og trænger til at restituere og lade op, inden det går løs ved EM. Hun er fortsat en del af EM-truppen, fortæller landstræner, Jan Pytlick, til Dansk Håndboldforbunds hjemmeside.

Turneringen i Norge er damelandsholdets sidste chance for at prøve truppen af, inden december måneds EM-slutrunde bliver skudt i gang. Derfor ærgrer det tvungne afbud også Maria Fisker.

- Jeg er selvfølgelig rigtigt ked af, at jeg ikke skal med til Norge, men jeg må også erkende, at jeg godt kan se det fornuftige i deres beslutning, lyder det fra Maria Fisker.

Flere andre af de bærende spillere fra Viborg HK er i disse dage samlet med damelandsholdet. I indslaget herunder fortæller Louise Burgaard bl.a., at EM-slutrunden forhåbentlig også betyder en smule mere pause til de hårdt trængte Viborg-profiler.

2:08
Viborg får point med over i mellemrunden efter sejr over Zagreb