Selvskade var løsningen for Anja allerede som 7-årig: Nyt tilbud blev vejen ud af den lukkede afdeling

Syv år gammel går Anja Drud Meineche ind på sin fars værksted. Her står en skruetvinge sammen med alt det andet værktøj.

Anja sætter sine fingre i skruetvingen, og så klemmer hun bare til. Hun fortsætter selv om det gør ondt.

Smerten på fingrene er ingenting imod den smerte, hun har på sjælen.

- Jeg klemte, indtil jeg kom tilbage i mig selv, husker Anja Drud Meineche.

Anja ser tilbage og fortæller sin historie. Hun sidder i sin sofa i sin lejlighed og kigger på fotos fra dengang.

Minder om en tid hun har lagt bag sig takket være et projekt, der hedder Livsmestring. Et tilbud hun fik efter tre år på en lukket psykiatrisk afdeling og syv år på et døgnbemandet bosted.

I Livsmestring skulle Anja lære at tage ansvar for sit eget liv.

- Det blev ret hurtigt nemmere, at være mig, fortæller hun.

Barndom med svigt og misbrug

Nemt var det ikke, da Anja Drud Meineche var barn. Tværtimod.

En opvækst i en dysfunktionel familie med svigt og misbrug satte sit præg på den unge Anja.

På facaden så hun glad ud, men bag den var der kaos. 

I et forsøg på at skabe ro, begyndte hun at skære i sig selv, og samtidig udviklede hun en spiseforstyrrelse.

- Jeg havde en idé om, at jeg kunne forsvinde fra jordens overflade, hvis jeg blev tynd nok, erindrer Anja Drud Meineche.

Hun var flittig i skolen, og Anja kunne umiddelbart virke som den perfekte unge pige.

Som teenager og ung kastede hun sig over en universitetsuddannelse og fungerede i et job som gymnasielærer i en årrække.

For en stund levede hun som så mange andre, indtil det for alvor gik galt. 

Det stammer fra fortiden

Anja Drud Meineche var impliceret i en trafikulykke, og samtidig mistede hun sin mor.

Herefter startede årevis af indlæggelser på psykiatrisk og lukket afdeling. 

Hun havde faktisk forliget sig med tanken om, at resten af hendes liv ville være på en psykiatrisk afdeling eller døgnbemandet bosted. 

- Det er ikke sådan et sted man skal have folkeregisteradresse, det kan jeg se i dag, siger Anja Drud Meineche.

Drømme og håb for fremtiden var slukkede. Men med Livsmestring kom håbet.

Livsmestring eller mental trivsel er et nyt tilbud fra to ansatte, Berit Gøthgen og Jeanette Grotkjær, på Bostedet Sct. Mikkel i Viborg.

De har arbejdet med en terapiform fra 70'erne, der hedder Dialektisk Adfærdsterapi.

Den har de omskrevet og udviklet, så den passer til deres patienter fra et døgnbemandet bosted, hvor de selv arbejder.

- Vi lærer dem at kigge indad, så de forstår, at det stammer fra deres fortid, fortæller Jeanette Grotkjær, social- og sundhedsassistent på bostedet Sct. Mikkel.

Selvskade som lynafleder

Det var det tilbud Anja Drud Meineche fik. Forløbet er bygget op over fire moduler og varer to år.

Hele hendes liv har selvskade været løsningen på svigt og følelsesmæssig smerte. En lynafleder som Anja selv kalder det. Men nu fik hun en ny mulighed.

På livsmestringsforløbet har Anja lært at sætte andre handlinger i stedet for selvskade.

Godt hjulpet af de to instruktører, der støtter og vejleder med simple opgaver.

Det handler ganske enkelt om eget ansvar og indsigt i sine handlinger.

- De lærer at handle sig ud af de dårlige følelser i stedet for at skære sig ud af dem, fortæller Jeanette Grotkjær.

Klarer sig selv i dag

Livsmestring er egnet til patienter med personligheds-forstyrrelser og patienter, der skader sig selv. I de tre år terapiforløbet har kørt, har de to kvinder bag projektet fundet ud af, at andre patienter også kan have glæde af forløbet.

Det vigtigste er, at de selv ønsker, der skal ske en forandring.

- Vi giver ansvaret tilbage til dem. Nogen af dem har været i sygehussystemet i mere end 20 år, siger Berit Gøthgen, sygeplejerske på Bostedet Sct. Mikkel i Viborg.

Anja Drud Meineche har været med i forløbet i over to år. For hende har det været mere end vellykket.

Sidste år flyttede hun fra bosted til egen lejlighed, og i dag klarer hun sig selv med bostøtte fire timer om ugen.

- Det er fantastisk. Mit drive har været mine fire niecer, og det er en drøm, der er blevet virkelighed, og det giver mig glæde indeni, fortæller Anja Drud Meineche og tilføjer:

- Nu kan jeg samle min familie i min stue.

Million-gevinst

Jeanette og Berit har haft så stor succes med terapien, at de nu har skrevet en bog om metoderne. Efter planen går den i trykken i maj.

- Vi er så begejstrede, vi kan slet ikke få armene ned, siger Jeanette Grotkjær, social- og sundhedsassistent på bostedet Sct. Mikkel.

Livsmestring er ikke kun en succeshistorie for patienten og for idékvinderne. Det har også været en stor økonomisk gevinst.

Et regnestykke, som Berit Gøthgen og Jeanette Grotkjær har lavet, viser, at en psykiatrisk patient koster samfundet 6-8 millioner årligt. De penge spares, når det lykkes at få en patient ud af det psykiatriske system.