Se video: Computerhjælp i bilerne kan løse trængsel på vejene

Vejdirektoratet tester ny teknologi på landingsbanen i Karup. Teknologien kan måske løse store trængselsproblemer i fremtiden.

1:55
Computere kan styre mere sikkert og præcist end mennesker. Det kan blive betyde, at flere biler kan køre på mindre plads i fremtiden.
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Veje er konstant til debat. Nye motorveje eller udvidelse af eksisterende motor- og hovedveje er et stort ønske i mange kommuner.

Men hvad nu, hvis vi slet ikke behøver bruge så mange penge og tid på at udvide vejene?

Det er det centrale spørgsmål, som Vejdirektoratet har sat sig for at finde ud af. 

- Biler med såkaldt Lane Keeping Assistance kan holde vognbanen mere præcist, end hvis et menneske styrer bilen. Det kan give os nye muligheder for at udnytte de eksisterende veje bedre i en tid med stærkt stigende trafik, siger Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratet. 

- Smallere vognbaner er billigere at anlægge, og på nogle motorvejsstrækninger kan vi måske skabe en ekstra vognbane ved at gøre de eksisterende vognbaner smallere, siger Andreas Egense fra vejdirektoratet. 
- Smallere vognbaner er billigere at anlægge, og på nogle motorvejsstrækninger kan vi måske skabe en ekstra vognbane ved at gøre de eksisterende vognbaner smallere, siger Andreas Egense fra vejdirektoratet. 
Foto: Morten Thomsen TV MIDTVEST

På landingsbanerne ved Midtjyllands Lufthavn i Karup, laver Vejdirektoratet i øjeblikket forsøg med biler, der har Lane Keeping Assistance teknologien om bord. Det nye forsøg skal teste, hvor smalle spor de moderne biler egentlig kan køre på. 

I en ikke særlig fjern fremtid kan bilerne formentlig køre på markant smallere vognbaner end i dag, uden at det går ud over trafiksikkerheden. 

Smallere vognbaner betyder bedre udnyttelse af asfalten.   

- Blandt andet vil det give os muligheden for at etablere et ekstra smalt spor på vejene til biler med netop denne form for LKA-teknologi, siger Andreas Egense. 

Hvor går grænsen

Der har allerede været lavet forsøg med Lane Keeping Assistance teknologien. Tidligere forsøg har vist, at bilerne kan håndtere de typiske 3,5 meter bredde på vognbaner på motorvejene. Men testen viste også, at LKA-bilerne fik problemer, hvis vognbanerne blev reduceret til 2,5 meters bredde.
 

Trængsel er et stigende problem på danske veje. Siden 2010 er antallet af biler på vejene i Danmark steget med 31%.  
Trængsel er et stigende problem på danske veje. Siden 2010 er antallet af biler på vejene i Danmark steget med 31%.  
Foto: Vejdirektoratet

Nu vil Vejdirektoratet finde ud af, præcis hvor grænsen går. hvor smal kan vejen være, og samtidigt være sikker for LKA-bilerne.  

- Smallere vognbaner er billigere at anlægge, og på nogle motorvejsstrækninger kan vi måske skabe en ekstra vognbane ved at gøre de eksisterende vognbaner smallere. Resultaterne fra testen skal give os ny viden til planlægning af fremtidens infrastruktur, forklarer Andreas Egense.

Helt konkret skal testen gennemføres med 3-4 biler med LKA, som skal køre på fem midlertidige strækninger med varierende vognbane-bredder. Resultaterne fra testen skal bruges til Vejdirektoratets arbejde med at finde nye løsninger på den stigende trængsel på vejene.

I nogle LKA-biler er computeren i bilen i stand til at læse kantlinjerne og placere bilen midt imellem linjerne. 
I nogle LKA-biler er computeren i bilen i stand til at læse kantlinjerne og placere bilen midt imellem linjerne. 
Foto: Morten Thomsen TV MIDTVEST