Sælger gamle helikoptere til USA

Flyvevåbnet har solgt de udfasede Sea King-helikoptere til 40 millioner kroner.

Merlin-helikopter-2.jpg

Det er lykkedes Flyvevåbnet at sælge 7 gamle redningshelikoptere til Sikorsky Aircraft, der planlægger at sælge dem videre til U.S. Department of State, den amerikanske pendant til det danske udenrigsministerium.

Danmark fik leveret de 7 helikoptere helt tilbage i 1965, og i flere årtier herefter brugte Flyvevåbnet dem som redningshelikoptere. Nu er de så solgt, for 40. mio. kroner.

Forsvarets Materielservice oplyser, at den gode pris kun kan opnås, fordi helikopterne stadig er yderst velholdte.

Skal bruges til civilie flyvninger

Nu skal helikopterne først afhentes I Karup af de nye ejere, hvorefter de skal gennemrenoveres. Men allerede inden årsskiftet skal de tages i brug i Irak, hvor de skal stå for civile flyvninger.

Billedet ovenfor er af modellen Merlin, den model der erstattede de gamle helikoptere.