Røjkjær sikrer Viborg førstepladsen

Nicklas Røjkjær scorede to mål for Viborg, der på hjemmebane vandt 2-1 over Næstved.

Viborg FF sætter sig på førstepladsen i 1. division efter en 2-1 sejr på hjemmebane over Næstved.

Gæsterne kom ellers bedst fra start, da Hassan efter et kvarters spil gjorde det til 0-1. Dermed så Viborgs drøm om førsteplads efter denne runde pludselig ud til at være langt væk.

 

I anden halvleg tog Viborgs Nicklas Røjkjær dog skeen i den anden hånd og udlignede først til 1-1 efter 73 minutter, inden han to minutter før tid gjorde det til 2-1 til hjemmeholdet.

Andetsteds vandt Thisted FC med 0-1 på udebane mod Superliga-nedrykkerne fra FC Helsingør. Det placerer Thisted på tredjepladsen med 15 point – samme pointantal som Viborg på førstepladsen og HB Køge på andenpladsen.

En sejr til Nykøbing FC gør desuden, at Silkeborg IF er rykket under stregen. Dog med en kamp mindre.

 


Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Sport.