Rekord på Karup Kartoffelmelsfabrik

Kartoffelhøsten har været særdeles god i 2012. Først nu har Karup Kartoffelmelfabrik alle kartofler hjemme.

Kartoffel_0.jpg

Kartoffelavlerne har haft et godt, men langt år. I år vurderes kartoffelhøsten til at være særdeles god. Der er op mod otte procent flere kartofler end normalt, og tilmed har kartoflerne mere stivelse i sig. Det nyder de godt af på Karup Kartoffelmelsfabrik, hvor de normalt er færdige med årets høst før jul. Men først i dag kom det sidste vognlæs kartofler til fabrikken.

 - Normalt er færdige inden jul, men den store produktion og den sene opstart har betydet at vi har kørt i to uger her efter jul, fortæller Vagn Nielsen, der er administrerende direktør på Karup Kartoffelmelsfabrik.

Super høst ikke uden problemer

Den gode høst har kostet blod, sved og tårer for avlerne. Selvom udbyttet er højere grundet de flere kartofler, så har vejret i efteråret været en stor udfordring. 

 - Det ekstremt regnfulde vejr har betydet at avlerne har haft det rigtigt besværligt med at få kartoflerne op fra markerne, fortæller Vagn Nielsen.

I alt har kartoffelmelsfabrikken modtaget 315.000 tons kartofler.