Regeringens energiudspil vækker glæde i Viborg

Regeringens planer om at afskaffe energiafgiften PSO betyder, at de i Viborg nu er tættere på at kunne bruge Apple-varme.

Regeringen har i dag præsenteret planerne om at droppe energiafgiften PSO, der er en offentlig serviceforpligtigelse og er en ekstra afgift på elregningen. Og det er ifølge Viborg Folkeblad et skridt i den rigtige retning for at det bliver rentabelt at udnytte overskudsvarmen fra Apples kommende datacenter i Foulum.

- I dag betaler vi 26 øre per kilowatt-time i PSO-afgiften, og regnestykket ser bedre ud for spildvarmen, hvis den ikke opkræves. Det gør det mere rentabelt at udnytte varmepumpe-teknologien, men det er altså ikke nok til, at det bliver billigere end at fyre med afgiftsfri træflis, siger Niels Dueholm, der er formand for Energi Viborgs bestyrelse til Folkebladet.


Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Erhverv.