Razak Pimpong stopper karrieren

Den ghanesiske angrebsspiller Razak Pimpong stopper karrieren men fortsætter i administrationen i Viborg FF.

240613_Razak_Pimpon.jpg

Razak Pimpong stopper sin aktive fodboldkarriere i Viborg FF. I stedet skal han fremover være en del af administrationen i klubben i Viborg.

- Det har været en af mit livs sværeste beslutninger, men jeg er sammen med min familie og nærmeste venner kommet frem til, at det er det rigtige for mig. Jeg bliver i fodboldens verden, hvor jeg skal arbejde med børn og unge, og jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere og guide dem, siger Razak Pimpong i en pressemeddelelse.

Cheftræner i VFF Ove Christensen er ærgerlig over ikke længere at have den ghanesiske angrebsspiller med op holdet, men er glad for at han bliver i klubben.

- Det er en legende, der takker af, når Razak Pimpong nu stopper sin aktive karriere. Han har været en markant profil i dansk klubfodbold i en årrække. Når han nu har valgt at drosle ned, så synes jeg, det er en fornuftig og god ide. Man kan mærke, at kroppen er ved at være slidt efter mange år med topfodbold, siger Cheftræner Ove Christensen til vff.dk

Fra 2009 til 2013 nåede Razak Pimpong at spille 98 kampe i Viborg FF.

TV Midtvest sendte d. 9/5 2012 dette indslag om Razak Pimpong, der ville til at sælge malerier.