Politiet efterlyser patient fra psykiatrisk afdeling

Har du set manden, eller har du oplysninger om, hvor han befinder sig, bedes du kontakte politiet.

Blå blink.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Opdatering

Opdatering - den efterlyste er fundet

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser fredag eftermiddag, at den 28-årige er fundet og kørt tilbage til Søndersøparken. Vi har derfor fjernet hans navn og foto fra denne artikel.
    Opdatering

    Opdatering kl. 21:25

    Midt- og Vestjyllands Politi oplyser onsdag aften, at de har modtaget flere henvendelser, som de er rykket ud til. Ingen af dem har dog ført frem til Dannie Jørgensen.
      Opdatering

      Opdatering kl. 16:05

      Opdateret med citater fra Midt- og Vestjyllands Politi.

        Onsdag eftermiddag har Midt- og Vestjylland udsendt en efterlysning af en 28-årig mand..

        Han er stukket af under en ledsaget udgang fra psykiatrisk afdeling i Søndersøparken i Viborg.

        - Han er simpelthen bare løbet fra personalet, lyder det fra Henrik Nielsen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

        Den 28-årige er skaldet og 191 centimeter høj, iførte sorte joggingbukser og sorte NIKE sko med rødt mærke. Derudover bærer han en ternet, kort jakke i armygrøn og grå.

        - Vi leder efter ham med flere patruljer, men det er lidt som at lede efter en nål i en høstak. Derfor håber vi på befolkningens hjælp, siger vagtchefen.

        Politiet oplyser, at han kan være udadreagerende, og derfor skal politiet kontaktes på telefon 114, hvis man ser ham eller ved, hvor han befinder sig.