Politi søger vidner i Viborg: Ung kvinde muligvis voldtaget ved banegården

Kvinde blev fundet afklædt. Nu efterlyser politiet vidner til det, der kan være en seksualforbrydelse.

Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe til opklaringen af en mulig voldtægt nytårsnat.
Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe til opklaringen af en mulig voldtægt nytårsnat.
Foto: Flemming Christensen

En 19-årig kvinde fra Silkeborg blev nytårsnat fundet afklædt på fortovet ved Banegårdspladsen i Viborg. Det var hendes veninde, der fandt hende, og veninden ringede til politiet omkring klokken 02.30.

Den afklædte kvinde er blevet undersøgt hos Center for voldtægtsofre i Aarhus. Kvinden har selv berettet om, hun registrerede to mørke mænd på gaden og har anmeldt en voldtægt. 

Politiet vil endnu ikke lægge sig fast på, hvor mange mulige gerningspersoner, der har været til det, der kan være en seksualforbrydelse.

Derfor søger politiet nu vidner og oplysninger om, hvad der er sket på gaden i Viborg midtby i tidsrummet fra cirka 01.30 til 02.30. Jens Claumarch, der er vagtchef og politikommissær hos Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller, at politiet især interesserer sig for området omkring banegården i Viborg.

1. januar søgte politiet derfor efter nogen, der havde set eller hørt noget. 2. januar om formiddagen kunne  Midt- og Vestjyllands Politi så fortælle, man havde fået en enkelt henvendelse, men at den ikke har ført til nogen anholdelse. 

Derfor vil politiet stadig gerne kontaktes på telefon 114.