Polakker anholdt

Fem polakker mistænkes for kobbetyveri fra produkthandel.

PolitiErme_type1.jpg

Så er den gal igen. Kobbertyve har atter været på spil. Denne gang fredag aften mellem Stoholm og Mønsted, hvor Smollerup Produkthandel blev udsat for tyveri.

Ved 22-tiden blev produkthandlen frarøvet kobberskrot og katalysatorer i en lagerbygning - men de formodede tyve nåede ikke langt. Allerede ved 23-tiden kunne en af politiets hundepatruljer standse en hvid Fiat varevogn med tyvekoster og fem polakker ombord.

De fem polakker fremstilles i følge politiets vagtchef i grundlovsforhør lørdag formiddag klokken 11.