Plejehjem fik hvalpebesøg

Syv hvalpe spredte glæde på Friplejehjemmet Nordstjernen i Sparkær.

Hans Peter Johansen fra TV MIDTVEST's Mobilhold har filmet de søde billeder.
Hans Peter Johansen fra TV MIDTVEST's Mobilhold har filmet de søde billeder.
Foto: Mobilholdet

Kærlighed der kan mærkes. Beboerne på Friplejehjemmet Nordstjernen i Sparkær fik mandag formiddag besøg af syv hundehvalpe og deres mor.

De syv livlige hvalpe, der er af racen "engelsk springer spaniel" spredte i den grad glæde blandt de ældre beboere, der alle fik lov at nusse og kramme de små størrelser. Hans Peter Johansen fra TV MIDTVEST's Mobilhold har filmet de søde billeder.

- Det var været en rigtig, rigtig stor succes for de ældre, fortæller Dorthe og Kim Jensen fra Daugbjerg, der havde taget hvalpene og deres mor med på plejehjemmet.

Men selvom alle nød dagen, så skulle hvalpene videre. De er nemlig allerede afsat til familier.

- Onsdag bliver de otte uger, og de er chipset og mærket, så de er klar til at rejse hjemmefra, siger Dorthe Jensen.

Faktisk blev en af hundene allerede hentet af en af familierne på plejehjemmet.

 

3:51