Pimpong til Viborg

Tidligere FC Midtjylland profil Razak Pimpong har skrevet kontrakt med Viborg FF.

Den 26-årige angrebsspiller, der fik sit gennembrud på grønsværen i FC Midtjylland har skrevet en foreløbig et-årig kontrakt med Viborg-klubben.

- Jeg er glad for, at denne aftale med Viborg er på plads. Viborg er et af top-holdene i Viasat divisionen, og har ambitioner om at komme tilbage i den absolutte top af dansk fodbold, lyder det fra Pimpong i en pressemeddelelse.

Klubben er glad

Og begejstringen er gensidig:

- Razak er en spiller med et enormt potentiale og jeg ved, at han brænder for at vise fodbolddanmark sit værd, lyder det fra sportschef i VFF, Steffen Højer.

Razak Pimpong kommer til VFF fra et mindre succesfuldt ophold i den egyptiske klub Al Masri, men i Viborg tror de på, at han snart vil finde tilbage til sin gamle top-form:

- Razak er ikke i topform lige nu, og har brug for lidt ro og kontinuitet i hans fodboldliv. Men kan vi give ham det, så er jeg ikke i tvivl om, at han vil blomstre op, og igen blive den profil i dansk fodbold, som han berettiger til, siger cheftræner Lars Søndergaard.

 Læs hele pressemeddelelsen her