Personalemangel i Skejby Hospitalet i Viborg skal give en hjælpende hånd

Mangel på personale der kan rengøre operationsudstyr i Skejby får hospitalet i Viborg til at tilbyde hjælp.

Personalet på Regionshospitalet i Viborg skal afhjælpe akut personalemagel på universitetshospitalet i Skejby.
Personalet på Regionshospitalet i Viborg skal afhjælpe akut personalemagel på universitetshospitalet i Skejby.
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Der kommer til at trille ekstra patienter ind ad døren itl ortopædkirurgisk afsnit på hospitalet i Viborg. 

- Vi har fået en henvendelse fra vores kolleger på Aarhus Universitetshospital, som har et stort problem, siger Thomas Balle Kristensen, der er konstitueret hospitalsdirektør i Hospitalsenhed Midt.

Aarhus Universitetshospital i Skejby er kendt for at være førende på hospitalsområdet, men i øjeblikket har Supersygehuset brug for en hjælpende hånd fra Viborg. På Aarhus Universitetshospitalet er der mangel på personale, der kan rengøre og sterilisere operationsudstyr, så flere hundrede operationer er blevet udsat.

Det er operationsudstyr som det her, der skal rengøres. P.t. mangler der 16 medarbejdere til opgave på Aarhus Universitetshospital. 
Det er operationsudstyr som det her, der skal rengøres. P.t. mangler der 16 medarbejdere til opgave på Aarhus Universitetshospital. 
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Nu er hospitalet i Viborg gået i gang med at tænke kreativt for at finde en løsning.

- Der har blandt andet været talt om, muligheden for at hjælpe med akutte ortopædkirurgiske operationer. Det kan for eksempel være brækkede arme eller ben, siger Thomas Balle Kristensen. 

På hospitaler i Viborg er hospitalsledelsen også ved at finde ud af, om der kan sendes personale fra Viborg til Aarhus, der kan hjælpe med rengøringen af operationsudstyret. 

Operationspakker med udstyr er der nok af i Viborg, men det kniber på Region Midtjyllands største hospital i Skejby.
Operationspakker med udstyr er der nok af i Viborg, men det kniber på Region Midtjyllands største hospital i Skejby.
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

- Er der noget af vores personale, som har mulighed for i forhold til deres arbejde i øvrigt, at tage opgaver på universitetshospitalet i Skejby, siger Thomas Balle Kristensen.   

Det er netop mangel på personale, der kan rengøre operationsudstyr, der mangler i Aarhus. Helt konkret mangler hospitalet 16 ansatte. indtil videre er 250 planlagte operationer er allerede blevet aflyst.