Person fundet død i nedbrændt hus ved Skelhøje

Der er blevet fundet en død person i det nedbrændte hus ved Skelhøje. Politiet formoder, at det er beboeren af huset.

Da Midtjysk Brand & Redning kom frem til branden tidligt fredag morgen, havde flammerne allerede taget meget af huset.
Da Midtjysk Brand & Redning kom frem til branden tidligt fredag morgen, havde flammerne allerede taget meget af huset.
Foto: Dan Sørensen, TV MIDTVEST

En mand er fundet omkommet i den brand, der fandt sted tidligt fredag morgen på Karuphøjvej mellem Viborg og Karup.

Det oplyser vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi..

- Vi har fundet et lig i det nedbrændte hus ved Skelhøje, men vi kan ikke sige, om det er en mand eller en kvinde. Det må obduktionen vise i den kommende uge, fortæller Jens Claumarch.

Vagtchefen oplyser dog også, at de har en formodning om, at det er en 70-årig mand, der har adresse på ejendommen, som de har fundet.

Den 70-årige mand havde torsdag aften ved 21-tiden besøg af hjemmeplejen, og på den baggrund tror politiet, at det formentlig er den ældre mand, de har fundet.

Der skal nu foretages en findestedsundersøgelse af kriminalteknikere og en læge fra retsmedicinsk institut i Aarhus i håb om at komme nærmere hvilken person, der er fundet, samt hvad der kan have udløst branden. 

De pårørende til den 70-årige mand er underrettet.