Påsatte brande i to kælderrum

To mænd anholdt og sigtet for brandstiftelse efter brand i vaskekældre.

viborgpolitiExt.jpg

To gange natten til onsdag blev der meldt om mindre brande i kælderrum på Firkløvervej i Viborg, og to mænd er nu anholdt, sigtet for brandstiftelse.

Den første anmeldelse kom klokken 02.38 fra Firkløvervej 34, hvor der var ild i en skraldespand. Branden blev hurtigt slukket, og der blev kun meldt om lidt røg- og sodskader. En lille times tid senere var den gal i kælderen under nummer 30, hvor der var sat ild til en bunke tøj.

Her traf betjentene den mand, der havde anmeldt den første brand - og han og en kammerat opførte sig så mistænkeligt, at de blev anholdt og sigtet for de to brande. Det drejer sig om en 34-årig og en 36-årig mand fra Viborg. Politiets juristerne skal nu vurdere, om de skal fremstilles i et grundlovsforhør.