Parkeringsproblemer i Karup Lufthavn

Den store stigning i passagerantallet i Karup Lufthavn giver pladsproblemer. Lufthavnen har alt for lidt plads til parkering.

260111_Biler.jpg

Et voldsomt stigende passagertal lyder som en positiv sag for Karup Lufthavn. Men nu giver populariteten problemer. De mange passagerer betyder nemlig, at parkeringspladsen ved lufthavnen ofte er helt fuldt op. Hvis stigningen i passagertallet fortsætter, så er der ikke plads til alle de flyrejsendes biler. For et år siden kontaktede Karup Lufthavn forsvaret, der ejer området omkring lufthavnen, for at leje mere jord til parkeringspladser, men siden da er der ikke sket noget.

- Det er træls, for vi ville gerne have en god service. Det er nemlig meget afgørende, for kunderne, der kommer her, skal hurtigt kunne finde en plads, så de kan komme videre, forklarer Erik Jakobsen, der er lufthavnschef i Karup.

Sidste år fløj flere end 300.000 passagerer til eller fra Karup Lufthavn.