Overfaldet med baseballbat

En 26-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at have slået en anden mand i hovedet med et baseballbat. (arkivfoto)

viborgpolitiVagthavende.jpg

En mand fra Viborg er sigtet for, at have slået en 37-årig mand med et baseballbat i hovedet. Den 26-årige mand, der er sigtet for kvalificeret vold, er ved retten i Viborg blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Den 26-årige dukkede op i en lejlighed i Viborg midtby, hvor den 37-årige befandt sig. Her opstod der nogle uoverensstemmelser, og den 26-årige tog et baseballbat og slog den anden mand et par gange i hovedet. Politiet ved endnu ikke, hvad motivet er til volden. 

- Det var gerningsmanden selv, der kontaktede politiet. Han mente, at var ham, der var blevet overfaldet, så han har også været en tur på skadestuen. Men der var ikke sket noget med ham, fortæller Henrik Thomassen, Politikommissær, Midt- og Vestjyllands Politi.

Det 37-årige offer har det efter omstændighederne godt.

Opdateret kl. 13