Viborg Stifts Folkeblad løfter i dag sløret for, hvem avisen mener bliver den nye træner for Viborg FF. Det agter klubben selv at gøre på et pressemøde onsdag.
Efter alt at dømme bliver det den tidligere Viborg-træner Ove Christensen.
- Ove Christensens navn har svirret på rygtebørsen i de seneste dage, ligesom han flere gange er blevet set på træningsanlægget i de seneste uger, skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Ove Christensen blev i foråret fyret i Randers FC, men tiltrådte kort efter i FC Hjørring, som han var med til at redde i 1. division.