Byrødder

Ny serie: Husarbejde bremser kvinder i at stille op til politik

Det er stadig kvinderne, der laver det meste af arbejdet i hjemmet, og det kan have betydning for deres overskud til at gå ind i et fritidshverv som byrådsarbejde.

Lokalpolitik er traditionelt set en verden domineret af mænd. Kvindernes repræsentation har længe ligget omkring en tredjedel.
Lokalpolitik er traditionelt set en verden domineret af mænd. Kvindernes repræsentation har længe ligget omkring en tredjedel.
Foto: StoryPark Media

Det er tidskrævende at engagere sig i politik. Landets kommunalpolitikere bruger mange timer om ugen på deres politiske arbejde, og tidsforbruget kan være en vigtig del af forklaringen på, hvorfor kvinder er underrepræsenteret i landets byrådssale.

- Jeg tror helt sikkert godt, det kan afholde mange kvinder fra at stille op, at det er meget tidskrævende. Jeg tror, at mange godt kan tænke, at det kan jeg ikke nå, for jeg skal jo også nå alt det derhjemme, siger byrådsmedlem Pia Viller Arendt (V).

- Nu arbejder jeg selv som sundhedsplejerske, så jeg kommer jo i rigtigt mange forskellige hjem, og jeg kan se, at det er kvinden, det er mor, der sørger for at hente børnene, smører madpakkerne og generelt styrer hverdagen, siger Sofie Ringgaard Schøning (C). 


Pia Viller Arendt og Sofie Ringgaard Schøning er begge nyvalgte byrådsmedlemmer i Viborg Kommune, der formåede at fordoble antallet af kvinder i byrådet ved seneste valg. Med 45 procent kvinder er det nu den kommune i Midt- og Vestjylland med den mest lige kønsfordeling.

I en ny programserie 'Byrødder' har TV MIDTVEST sat Viborg Kommunes kvindelige byrådsmedlemmer stævne til en snak om at være kvinde i lokalpolitik. Over fire afsnit taler de 14 byrødder om underrepræsentation, krænkelser, ulige magtfordeling og løsninger.

Mændene dominerer byrådssalene

Lokalpolitik er traditionelt set en verden domineret af mænd. Kvindernes repræsentation har længe ligget omkring en tredjedel, men ved valget i 2021 var 36 procent af de valgte kvinder, når man gør det op på landsplan.

- Det er et interessant tigerspring. Vi har i en årrække set en stagnation, og nu er der så en udvikling i gang, som det bliver interessant at følge, siger Christina Fiig, der forsker i køn og politik ved Aarhus Universitet.

Der er ifølge forskeren mange årsager til, at flere mænd end kvinder stiller op til kommunalvalgene, hvoraf én af dem altså er arbejdsdelingen i hjemmet.

- Byrådsarbejde er jo en slags fritidshverv, så derfor har det naturligvis betydning, hvordan ens personlige relationer er i familien, og hvilken arbejdsdeling man har derhjemme. Vi ved, at kvinder påtager sig en større del af omsorgsarbejdet i familien, og det kan selvfølgelig have betydning for, hvor meget arbejde man kan påtage sig i det kommunalpolitiske ved siden af, siger Christina Fiig.

Landets kommunalpolitikere bruger i gennemsnit 18 timer om ugen på det kommunalpolitiske arbejde. Det viser en undersøgelse fra seneste valgperiode foretaget af VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

- Jeg møder generelt god opbakning som kvinde i politik, men jeg tror alligevel, at jeg får stillet nogle spørgsmål, som man som mand ikke ville få stillet. For eksempel det der med, at ”du har et fuldtidsjob, du sidder i byrådet, du sidder i regionsrådet, du har små børn og en mand, hvordan gør du det?”, siger byrådsmedlem Stine Damborg (C) fra Viborg Byråd.

- Det er jo tankevækkende, at kvinder ofte bliver spurgt om, hvordan vi dog får tid til det politiske arbejde, når vi også har så meget andet. Det er ikke det samme spørgsmål, mændene får. Det siger jo lidt om, hvor andre synes, vi hører hjemme først og fremmest, siger byrådsmedlem Eva Pinnerup (A).