Ny sang: Med skæve rim og satire hylder Rasmus og Morten den lokale købmand

De to vil ikke afvise idéen om en koncert.

2:10
Købmanden og den lokale musiker i Vridsted er gået sammen om at levere søde toner lokalområdet
Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

A´ kender Min TJØMANN!

Og Min TJØMANN han kender mig

Sådan lyder to centrale vers i en ny sang, som købmand Morten Pedersen og musiker Rasmus Johansen har skruet sammen. 

- Det lokale købmandsskab har altid haft en særlig nerve for mig, forklarer Rasmus Johansen fra baglokalet i butikken. 

De to musikere kender hinanden fra køledisken, vinreolen og kassen ved Min Købmand i den lille by Vridsted syd for Skive. 

Her har Morten Pedersen igennem to perioder været købmand i flere år, men kan nu tilføje kunstner på Spotify til sit cv.

- Det er en historie om en lokal købmand, der kender sine kunder. Og jeg kender alle mine kunder, forklarer købmanden. 

Torsdag udgav det umage makkerpar, der nye single, som de siger falder ind under genren 'købmandscountry'. 

En fiks idé

De to blev andet end købmand og sanger, da corona satte en stopper for Morten Pedersen øvetider i Viborg. 

Derfor rakte han ud til Rasmus Johansen, der ejer den gamle skole i Fly. 

- Det kriblede i fingerne. Og jeg vidste, at der er plads nok, forklarer Morten Pedersen og tilføjer: 

- Og så fik Rasmus en fiks idé. 

Makkerparret har fået lavet et album-cover i forbindelse med udgivelsen af singlen.
Makkerparret har fået lavet et album-cover i forbindelse med udgivelsen af singlen.
Foto: Kasper Riis Kristensen

Ifølge Rasmus Johansen har det været afgørende, at sangen med sjove rim og skæve billeder i musikvideoen går rent ind hos de lokale. 

- En købmand kan noget. Det er der man mødes, smiler og snakker, mens man drøfter nogle ting over køledisken, lyder det fra manden med 'den fikse idé'. 

For guitar- og købmanden er netop er det afgørende, at han er på fornavn med kunderne ved køledisken. 

- Jeg bekymrer mig om dem, og de bekymrer sig om mig, lyder det fra Morten Pedersen. 

Han har tidligere været ved en større købmand, men han savnede kassesnakken med det stamkunderne. 

- Jeg følte mig faktisk ikke særlig godt tilpas. Jeg kan godt lide, at jeg ved hvem der kommer ind af døren, fortæller han, mens dørklokken bimler i baggrunden.

Det perfekte makkerpar

For Rasmus Johansen er sang og musik med det lokale som omdrejningspunkt lang fra nyt. 

Under kunstnernavnet Rasmus Johansen fra Fly står han bag flere hymner, der hylder det lokale. 

Ifølge Morten Pedersen gør det de to til et oplagt makkerpar. 

- Alle kender mig som købmanden, og alle kender Rasmus som musikeren. Det giver noget synergi, siger han med et smil.

Læg dertil et godt og venskabligt match i mellem de to, og så får man den satiriske musikvideo til 'Min tjømann'. 

- Der opstår ikke noget sjovt, hvis man ikke har det sjovt samtidig, lyder det fra Rasmus Johansen. 

Videoen er optaget hos Købmanden i Vridsted
Videoen er optaget hos Købmanden i Vridsted
Foto: Kasper Riis Kristensen

De to udgav deres single torsdag. Indtil videre har de to kun mødt positive reaktioner. 

Derfor har de allerede løse planer for fremtiden. 

- Det kunne da være sjovt at spille ved de andre købmænd, lyder det med et smil fra Rasmus Johansen. 

Du kan finde sangen på din streamingtjeneste her