Ny højskole på vej til Viborgegnen

Fra nytår vil der sandsynligvis ligge en ny højskole ved Viborg. Fri- og efterskolen Hald Ege har nemlig planer om at åbne et højskoletilbud.

A-Sport i Skive er en af de virksomheder, der gentagne gange har været på listen over gazellevirksomheder.
A-Sport i Skive er en af de virksomheder, der gentagne gange har været på listen over gazellevirksomheder.

Kulturministeriet har netop sagt god for, at fri- og efterskolen i Hald Ege snart kan tilknytte højskoleaktiviteter til de skoletilbud, som de i forvejen udbyder. Hald Ege satser 10 millioner kroner på højskolen, der skal rumme cirka 40 elever, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Fri- og efterskolen har købt en 600 kvadratmeter stor pavillon af Boligselskabet Sct. Jørgen. Bygningen ligger tæt på skolens bygninger, men den nyindkøbte pavillon i er så ringe forfatning, at den skal rives ned, men på grunden opføres en ny bygning i samme stil.

- Vi har jo længe haft ønske om at etablere en højskole, for vi synes, at vi har noget at byde på i forhold til de værdier, som vi driver friskolen og efterskolen efter, siger Erik Junker, direktør ved fri- og efterskolen i Hald Ege.

På skolens nuværende skoleudbud tilbydes i forvejen idræt i form af meget fodbold og håndbold, men som noget nyt oprettes der en linje med fokus på mountainbike og cykelcross.