Nedsat straf for sexovergreb

Landsretten i Viborg idømte i dag en 36-årig mand fra Viborg et år og tre måneders fængsel for anden kønslig omgang med børn.

021012_Sexdom_0.jpg

En 36-årig mand fra Viborg stod i dag tiltalt i Landsretten for i en periode i 2010 at have krænket to børn helt ned til tre år seksuelt. I Byretten var han blevet idømt halvandet års fængsel for anden kønslig omgang med to børn helt ned til tre år og for at være i besiddelse af 197 billeder af børnepornografisk karakter. Desuden blev han også dømt for at have blottet sig over for en 11-årig pige. Men i dag valgte Landsretten at nedsætte straffen til 1 år og tre måneders fængsel.

 - Jeg er tilfreds med dommen, fordi den gik i vores favør. Vi fik den nedsættelse, som vi gik efter. På den anden side, er jeg også lidt utilfreds, fordi han blev dømt for et forhold, som vi ville have ham frifundet for, fortæller den 36-årigs forsvarer, Gert Dyrn.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anklagemyndigheden.