Navn på indebrændt frigivet

Politiet går mandag igang med de tekniske undersøgelser.

Det var den 71-årige Lennart Eek-Hansen, der fredag morgen døde under en brand i hans og broderens bolig på Gl. Aalbogvej i Viborg.

Gik tilbage efter hunden

De to brødre var ellers begge kommet ud af huset, men Lennart Eek-Hansen gik tilbage i et forsøg på at redde deres hund, som ikke var kommet med ud i første omgang.

Han blev fundet af røgdykkere, men var død af røgforgiftning.

Politiet mener branden er opstået i køkkenet, men nærmere brandtekniske undersøgelser skal mandag klarlægge, hvad der præcist er sket.