Navn frigivet på dræbt motorcyklist

Den 52-årige mand, der mandag eftermiddag mistede livet i en motorcykelulykke ved Langå var en politimand fra Viborg.

Politi.dk logo.jpg

Det var Finn Orla Jørgensen fra Viborg der mandag eftermiddag mistede livet, da han mistede herredømmet over sin motorcykel. Han skulle svinge til højre et sted, hvor der var løst grus og kurede frontalt ind i en modkørende personbil. Føreren af personbilen slap uskadt fra uheldet.

Den dræbte var politimand

Finn Orla Jørgensen var politimand og arbejdede i ledelsen hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro. Dagbladet Holstebro-Struer skriver, at kollegaerne har modtaget beskeden med stor sorg.

- Vores tanker går først og fremmest til den nære familie. For os betyder dødsfaldet, at vi har mistet en meget vellidt kollega med store menneskelige og faglige kundskaber, siger politiinspektør kaj Stendorg til avisen.

Finn Orla Jørgensen efterlader sig kone og tre børn.