Naturbeskyttelse: Hvorfor er nogle dyr og træer fredet?

I Viborg er flere borgere imod, at Naturstyrelsen vil fælde flere gamle egetræer ved Hald Sø. De hævder, at det er ulovligt. Bliv klogere på reglerne for naturbeskyttelse her.

Hvorfor må Naturstyrelsen ikke bare fælde nogle gamle egetræer ved Hald Sø ved Viborg? Det spørgsmål er blevet centralt, efter at flere borgere kritiserer styrelsen for at handle mod loven, hvis de fælder de gamle træer. Men hvordan kan være ulovligt? Svaret skal findes i naturbeskyttelsesreglerne.

Flere fiske-, dyre- og plantearter er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven, jagtloven og fiskerilovens bestemmelser. Derudover er nogle arter også beskyttet gennem EU-direktiver eller internationale konventioner. 

Beskyttelse af arter kan enten ske som et fuldstændigt forbud mod at slå arten ihjel, til at der indføres begrænset jagt- og fisketid på arten. Mange af Danmarks dyre- og plantearter er desuden indirekte beskyttet, fordi deres levesteder er beskyttede. 

Særlige naturområder

Ved Hald Sø er området, og dermed også egetræerne, en del af et såkaldt Natura 2000-område. 

Inden for de udpegede områder gælder særlige retningslinjer for at behandle planer og projekter, herunder ansøgninger om tilladelse, for derigennem at beskytte arter og naturtyper. Desuden er der krav om overvågning af og rapportering om naturens tilstand.

Se kortet over alle Danmarks 252 Natura 2000-områder her. 

EU's naturbeskyttelsesdirektiver 

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. De pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det sker ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede. 

Habitatdirektivet omfatter omkring 60 naturtyper og mere end 100 arter i Danmark, mens direktivet for fugle omfatter omkring 80 danske fuglearter.  

Det er blandt andet flagermusen, der er fredet under EU's Bilag IV-direktiv. 
Det er blandt andet flagermusen, der er fredet under EU's Bilag IV-direktiv. 
Foto: Morten Juhl / Ritzau Scanpix

Når man taler om EU's direktiver, kommer også de såkaldte Bilag IV-arter. Flere af disse arter findes også ved Hald Sø, og det er disse arter, som gør, at flere borgere ikke mener, at de gamle egetræer kan fældes til fordel for et nyt oplevelsesprojekt. 

39 danske arter er vurderet som særligt sårbare. Det gælder blandt andet flagermus, odder, ulv, en række insektarter samt flere forskellige padder.

Reglerne for Bilag IV-arter betyder:

Reglerne om beskyttelse af bilag IV-arter indebærer, at land- og skovbrug skal tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes. Reglerne betyder også, at myndighederne skal sikre sig, at de ikke tillader eller planlægger aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder.

Den danske Rødliste

Endelig findes også den danske Rødliste. Det er en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forvinde eller allerede er forsvundet. 

Rødlisten opdateres af biologer hos Aarhus Universitet. Der findes netop nu 2262 arter på den danske rødliste. 

Se mere om den danske Rødliste her. 

Bakker med blomsterende lyng , sjældne biller og flotte vandløb det er bare nogle af de elementer der gør Haldsø og Dollerup bakker til et særligt sted i naturen.