Naja og hendes far er hjemme fra Kina: Har stadig ikke hilst på familien

Naja Morell Hjortshøj kom med det sidste SAS-fly fra Shanghai til Kastrup, inden flyselskabet stoppede deres flyvninger til og fra Kina på grund af den frygtede Corona-virus.

Naja Morell Hjortshøj sammen med sin far i hjemmet i Viborg. Foto: Privat

I dag er Naja Morell Hjortshøj landet i Danmark og er kommet hjem til Viborg. I tre år har hun boet og studerende i Shanghai. Men det er ikke blevet til en varm velkomst med familien og vennerne.

Lige nu lukker hun nemlig ingen i huset i Viborg, hvor hun er sammen med sin far. Han var på besøg hos sin datter i Kina, og de rejste hjem sammen.

Læs også Coronavirus forhindrer håndboldtræner fra Viborg i at passe job i Kina

- Jeg tænker, at det er fint at tage nogle forbeholde de første par dage, vi er hjemme. Corona-virusset smitter ikke gennem luften. Man siger, at det mest er gennem dråber fra næse og mund, så jeg prøver på ikke at stå meget tæt på folk, siger Naja Morell Hjortshøj.

Hun har dog være ude og løbe en tur og nyde den friske, danske luft.

- Det er rigtig dejligt at få noget frisk luft og se solen og lyset igen. Det trængte jeg virkelig til. Vi har været rigtig meget indendørs på vores hotel de seneste dage, fortæller Naja Morell Hjortshøj.

Men indtil nu har hun kun hilst på sin familie gennem et lukket vindue i huset.

02:04

Interview fra Kina med Naja Morell Hjortshøj. Hun har boet i Kina i tre år, men nåede hjem til Danmark med et af de sidste fly. Video: TV MIDTVEST, arkiv.

Luk video

Høj sikkerhed i lufthavnen

Inden hun og hendes far fløj fra Kina, blev de tjekket at de kinesiske myndigheder i Shanghai Lufthavn.

- De var ret strikse i Shanghais Internationale Lufthavn. Man skulle udfylde alle mulige sedler med, om man havde haft hoste eller andet, og der var lægefagligt personale, der stod og kontrollerede folk, når de gik gennem security, siger den hjemvendte viborgenser.

Hun regner med, at hun og hendes far holder sig fra familien og vennerne den næste uges tid.