Motorvejskomité i kritik af Venstre

Komiteen bag Hærvejsmotorvejen er stærkt utilfredse med Venstres forslag om at føre vejen forbi Herning.

motorvejsbillede2.jpg

Hovedargumentet for en ny Hærvejsmotorvej ned igennem den jyske højderyg har været at aflaste den stærkt trafikerede østjyske motorvej E45.

Men Venstres nye forslag om at flytte Hærvejsmotorvejen længere mod vest, så den rammer motorvejen mod Herning ved giver ødelægger hele den idé, mener komiteen bag motorvejen.

- Næsten for hver kilometer vestpå motorvejen kommer, jo mindre aflastning vil den have på E45, siger Henrik Hansen, der er sekretariatsleder i Hærvejskomiteen.

Komiteen har fået beregnet, at Herning-modellen kun vil aflaste E45 på Vejlefjordbroen med 0 til 5000 biler i døgnet, mens en linieføring længere mod øst vil aflaste med næsten 20.000 biler i døgnet.

Det forventes, at en hærvejsmotorvej vil koste i nærheden af 20 milliarder kroner.