Minibus og lastbil stødte sammen

En lastbil og en minibus stødte mandag eftermiddag ind i hinanden nord for Viborg.

Ambulance,_udrykning.jpg

En lastbil og en minibus stødte sammen på Aalborgvej nord for Viborg mandag kl 14.23. Lastbilchaufføren mistede herredømmet over sin bil, da det ene hjul eksploderede. Han prøvede at rette lastbilen op, men kunne ikke styre bilen. Derfor ramte han den modkørende minibus. Da bilerne trak sig fri af hinanden havnede de i hver sin grøftekant.

- Føreren af minibussen klagede over smerter i ryggen og han er kørt til sygehuset i Viborg, men lastbilchaufføren sagde, han havde det fint, fortæller indsatsleder Vagn Erik Jensen.

Vejen var lukket i lidt over en halv time, mens redningsmandskabet ryddede op på stedet.