Million-underskud i Viborg HK

Håndboldklubben Viborg HK melder om et millionunderskud.

311009_ViborgHK001.jpg

Et underskud på 2,5 millioner kroner før skat i første kvartal af regnskabsåret 2009/10 er realiteterne i Viborg HK. Ifølge TV2 Sporten har klubben i den periode omsat for 8,6 millioner kroner, men Viborg er ikke overrasket over underskuddet, da der har været få sportslige aktiviteter i perioden. Klubben forventer, at hele regnskabsåret samlet lander et sted mellem nul og minus en million kroner.