Metal-detektiv finder møntskat

Tre lokale detektorførere finder møntskat fra 1300 tallet syd for Foulum.

Enkelt mønt fra 1300 tallet
Foto: Viborg Museum

De tre venner fra Midtjysk Detektorforening Morten Nielsen, Per Jensen og Lasse Winther Nielsen har fundet en møntskat fra 1300-tallet på en mark syd for Foulum.

De tre metal-detektiver fandt i alt 82 såkaldte borgerkrigsmønter på marken i Foulum. Mønterne er formentlig gemt af vejen en gang i første halvdel af 1300-tallet, skriver Viborg Museum i en pressemeddelelse. 

 
 
Foto: Viborg Museum

 

Afsøgningen med metaldetektor af området blev foretaget som afslutning på en større udgravning af en bebyggelse fra yngre jernalder på stedet. Der er dog næsten 1000 år mellem bebyggelsen fra jernalderen og nedlæggelsen af møntskatten, så de to ting har ikke nogen kobling.

- Det er jo ikke ualmindeligt at finde borgerkrigsmønter, når vi afsøger marker omkring middelalderlige byer og landsbyer, men når vi finder så mange fra en samlet nedlæggelse, så sætter det virkelig tankerne i gang om hvorfor? Og hvem?, siger Morten Nielsen, formand for Midtjysk Detektorforening - og en af de tre heldige findere fortæller begejstret om fundet.

Møntskatten bliver udstillet på Viborg Museum i vinterferien.