Masser motion og sammenhold: Konkurrence får udviklingshæmmede ud at gå

Trepas, der er en beskyttet arbejdsplads for udviklingshæmmede, har tilmeldt sig Dansk Firmaidræts skridttællerkonkurrence. Udover at få medarbejderne op af stolen, så har det også en sidegevinst.

Det er ikke for at minde dem om, at de skal komme til tiden, at personalet hos Trepas i Viborg har delt ure ud til medarbejderne.

Den beskyttede arbejdsplads for udviklingshæmmede har nemlig tilmeldt medarbejderne til Dansk Firmaidræts skridttællerkonkurrence, som blev skudt i gang i dag.

- Lige fra vi sagde, at urene var kommet, stod de med det samme klar til at få hjælp til at indstille dem. Dagen efter kom de og fortalte, at nu havde de gået så og så langt. Så de er virkelig med på den, fortæller Karen Montell Vester, der er pædagog hos Trepas.

101 medarbejder sagde ja til udfordringen, om at gå de næste to uger. En af dem er Mikkel Jepsen Neigaard.

- Det synes jeg er ret sjovt. Så har man lyst til at gå lidt mere. Ærligt talt er jeg lidt et konkurrencemenneske, fortæller han.

Da TV MIDTVEST var forbi omkring middagstid, havde Mikkel Jepsen Neigaard gået 8.759 skridt.
Da TV MIDTVEST var forbi omkring middagstid, havde Mikkel Jepsen Neigaard gået 8.759 skridt.

Nye venner og mere energi

Det startede egentlig som en konkurrence blandt personalet, men efter at have været tilmeldt i starten året, blev de enige om at medarbejderne skulle have tilbuddet.

- Nogle af dem, som plejer at synes, det er træls at gå, og som vi ikke havde regnet med ville deltage, har fundet ud af, at man bliver i godt humør af det. Så hvis vi aflyser gåturene, så skal vi nok få det at vide. Så skal de nok brokke sig, siger Karen Montell Vester.

En ting er at få mere motion og energi, en anden ting er det sociale. Det har nemlig allerede haft en venskabelig-effekt på arbejdspladsen, og det giver et bedre sammenhold.

- Mange af vores medarbejdere kan ikke finde ud af at komme i kontakt med hinanden. Så det er en god mulighed for at komme til at snakke og finde ud af, at der er andre, der har en eller anden speciel interesse. Så kan man komme til at gå og snakke med dem og få lavet nogle fællesskaber der. Det kan vi se, det virker altså bare, fortæller pædagogen fra Trepas.

Intern konkurrence

Hvis du tror, at der ikke bliver gået efter førstepladsen, så tro om.

Da TV MIDTVEST var forbi omkring middagstid, havde Mikkel Jepsen Neigaard gået 8.759 skridt.

- Det er jeg godt tilfreds med. Jeg når snildt op på 10.000. Jeg vil tro, jeg kan nå at komme op på 15.000 i dag, siger Mikkel Jepsen Neigaard.

quoteJeg går efter top-5 i hvert fald.

Mikkel Jepsen Neigaard.

- Det at man kan se noget visuelt, det gør, at der kommet noget konkurrence. De kæmper lidt mod hinanden. Vi har sat nogle af urene op til at bimle, når de når 10.000, og så retter de sig lige lidt ekstra op. Der er bare mere gejst og energi, lyder det fra Karen Montell Vester.

Udover muligheden for at vinde i selve konkurrencen, har personalet valgt at lave deres egne præmier. Blandt andet kan medarbejderne vinde indenfor kategorierne største fremgang, mest motiverede, fleste skridt og fleste skridt på en dag.

Særligt prisen for at gå flest skridt går Mikkel Jepsen Neigaard allerede efter

- Jeg kommer til at gå ekstra ture derhjemme også. Så jeg går efter top-5 i hvert fald, pointere Mikkel Jepsen Neigaard.

Dansk Firmaidræts skridttællerkonkurrence løber frem til den 2. maj. 


Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Sundhed.