Entreprenørvirksomheden GP-Entreprise ApS, der ligger nord for Viborg, er blevet idømt en bøde på 297.500 kroner.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Det sker, efter at Færdselsstyrelsen ifølge folkebladet i 2016 anmodede om dokumentation for, hvordan fem forskellige lastbiler var blevet brugt måneden inden.
Den dokumentation havde firmaet dog ikke, men direktør Benny Pedersen nægtede sig i retten skyldig i at have brudt reglerne for køre- og hviletid, da han mente virksomheden fra omfattet af en undtagelsesbestemmelse.
Det var retten ifølge Viborg Stifts Folkeblad dog uenige i, da der blev afsagt dom i sagen, kort tid inden retsbygningen blev lukket på grund af coronavirus.