Mand kommet til skade under brand

Mand fra Viborg er kommet til skade under en lejlighedsbrand. Hans tilstand er endnu ukendt. (Arkivfoto)

Roegdykker i doer.jpg

Klokken 15.11 onsdag modtog brandvæsenet i Viborg en melding om en bygningsbrand på Langdammen i Viborg.

- Da vi kom dertil fandt vores røgdykkere lejlighedens beboer liggende på gulvet. Der fik han førstehjælp, men var var noget skadet, fortæller indsatslederen ved Viborg Brandvæsen, Knud Erik Thorsager.

Kort tid efter blev manden kørt på Regionshospitalet i Viborg. Hans tilstand er ukendt.

Senere på eftermiddagen er manden overført til Rigshospitalet, hvor læger på brandsårsafdelingen er ved at tilse den 44-årige mand.

- Manden var meget forbrændt i ansiget og på hænderne, men hvor omfattende det er, ved jeg ikke noget om på nuværende tidspunkt, foræller Knud Erik Thorsager, fra Viborg Brandvæsen.

Lejligheden er nu låst af. Torsdag skal politiet foretage tekniske undersøgelser, for at finde ud af, hvordan branden er opstået.