Mammen Mejeri investerer millioner

En investering på et trecifret millionbeløb i produktionsanlægget skal fremtidssikre Mammen Mejeris plads på markedet. Det skriver børsen.dk

20082012mammen.jpg

Mammen Mejeri vil firedoble produktionen af ost. Det skal ske ved, at der bliver investeret for et trecifret millionbeløb.

 - Vi vil godt fremtidssikre virksomheden, så vi også er konkurrencedygtige om 50 år. Det kræver investering i et nyt anlæg, der er 100 procent optimeret, når det gælder energiforbrug, miljø og arbejdsmiljø. Det efterspørges af kunderne, og så er det vigtigt at kunne producere et kilo ost til den rigtige pris, siger direktør Lars Staunsbæk til Børsen.

Mammen Mejeri producerer cirka syv millioner kilo ost i dag.

Ikke konkurrere med Arla

Investeringen sker ikke for at gå i direkte konkurrence med mejerigiganten Arla.

 - Er der en ti meter kølereol med mejeriprodukter i en dansk butik, står der måske Arla-produkter på 9,5 meter af dem, og det, som vi går efter, er at komme ind på den sidste halve meter, siger direktøren til Børsen.