Majsmarken ligner en rismark

Den våde sommer har efterladt masser af landmænd med oversvømmede marker. Særligt slemt ser det i år ud langs Skals Å

Jacob Bjerrums marker ligner næsten mere en rismark end en majsmark
Jacob Bjerrums marker ligner næsten mere en rismark end en majsmark
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Når landmand Jacob Bjerrum går en tur i sin majsmarker, så minder de lige nu mest af alt om rismarker fra det fjerne østen.

- Det er ved at være rigtigt træls det her. Det er ikke første år, vi har det problem, siger landmand Jacob Bjerrum fra Handest.

Jacob Bjerrum dyrker store arealer med majs til sine køer. Han vurderer at oversvømmelser år vil give ham et tab på 300.000 kroner.

- Der hvor vi er tættest på vandløbet, der kan vi jo slet ikke køre med vores maskiner. Så det er lidt op ad bakke i den her tid, siger Jacob Bjerrum.

Det er ikke kun den megen regn, der er skyld i problemet.

Flere hundrede landmænd langs Skals Å er ramt af tilsvarende udfordringer. Åen er mange steder gået over sine bredder, og markerne står under vand. Lodsejerne har længe opfordret Viborg Kommune til at udvide åen, så den kan lede mere vand væk

Majsen ned til Skals Å er ved at drukne i vand
Majsen ned til Skals Å er ved at drukne i vand
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

- Den skal simpelthen renses op, så vandet det kan komme ud. De senere år er der slet ikke lavet nogen form for oprensning, siger Ole V. Nielsen, der er formand for Skals Å-laug.

Efterlyser nye regler

Foreløbig vil kommunen undersøge om der kan klippes grøde i åen lidt oftere. Men ellers er løsningen at tage noget af den oversvømmede jord ud af drift. 

- Vi kan købe noget jord, der kan sikre at vandstanden i åen bliver sænket og de vil kunne bruge de arealer, de selvfølgelig står tilbage med hundrede procent, siger Mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget (A), Viborg kommune. 

Skals Å er langt fra et enkeltstående tilfælde. I flere år har der været tilbagevendende problemer med oversvømmelse langs mange vandløb. Venstres borgmesterkandidat i Viborg efterlyser nye regler, som gør det muligt at lede vandet væk:

- Jeg synes det er alvorligt, at vi bare ser til, at det hele sumper til. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi, på en miljømæssig forsvarlig måde, kan gøre noget her, siger Ulrik Wilbek, borgmesterkandidat for Venstre i Viborg.

2:14