Lufthavnschef om hjælpepakke: Vi står fortsat med en anstrengt økonomi

Torsdag blev der afsat 260 millioner til lufthavnsbranchen. Hjælpen får en blandet modtagelse hos Midtjyllands Lufthavn.

Fra den 10. august vil der igen være fly på vingerne fra Midtjyllands Lufthavn. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Et politisk flertal bestående af regering, de radikale og de borgerlige partier er i dag nået til enighed om en aftale, der sikrer luftfartsbranchen 260 millioner kroner som følge af coronakrisen.

Lufthavnschefen i Midtjyllands Lufthavn, Frans Bjørn-Thygesen modtog torsdag eftermiddag beskeden med blandede følelser.

- Vi står jo med en anstrengt økonomi fortsat.

Frans Bjørn-Thygesen, lufthavnschef, Midtjyllands Lufthavn

- På den ene side er jeg rigtigt glad for, at man er opmærksom på, at der er så stor en udfordring i luftfartsbranchen og også her i Karup, så al hjælp er jo kærkommen. Det som jeg er lidt skuffet over, det er, at der ingen hjælp er til det store tab, som lufthavnen har lidt siden den 9. marts og så frem til nu, hvor vi ingen indtægter har haft, lyder det fra Lufthavnschefen.

Hjælpepakken hjælper Midtjyllands Lufthavnen i gang med DAT-ruten til København, der som planlagt starter op den 10. august. Hjælpen gør, at lufthavnen kan sætte taksterne ned med 25 procent, som staten vil støtte og refundere.

- Vi står jo med en anstrengt økonomi fortsat. Det vi står tilbage med, det er nedlukningen siden marts, hvor der ingen hjælp er udover den lønkompensation, der var kendt i forvejen.  

Læs også Flertal er enig om luftfartspakke uden grønne krav

I starten af marts havde DAT syv flyvninger fra lufthavnen om dagen. Når ruten starter op til august, vil der være tre daglige afgange.  

De to støttepartier og Alternativet forlod forhandlingerne, da pakken ikke stiller grønne krav til luftfartsbranchen om grøn.